At have fødselsdag er en særlig begivenhed. Fødselsdagsbarnet kan have noget med hjemmefra, der egner sig til at dele ud til børnene på stuen. Det er ofte glæden ved at dele ud, der betyder noget for barnet og ikke mængden eller hvad der deles ud.  

Det er en god ide at tale med medarbejderne på stuen, om hvad der vil være godt at have med. Der kan være flere børn der har fødselsdag. Det er derfor en god ide, at I forældre kan kordinere hvad I tager med, som Jeres barn kan dele ud. 

Fødselsdag i vuggestuen.

Vi fejrer barnet ved morgensamlingen.  Fødselsdagsbarnet deler ud. Vi synger fødselsdagssang og råber hurra, derudover vælger barnet, hvad vi skal synge ved samlingen.

Vi foreslår at I medbringer boller/brød og frisk frugt udskåret i passende størrelser. Husk måltidet erstatter formiddagsmaden denne dag. Der må Ikke  medbringes kage, slik og sukkerholdige ting. (Vi skriver på opslagstavlen når I ikke skal medbringe formiddagsmad)

 

Fødselsdag i børnehaven

Vi hejser flaget udenfor sammen med fødselsdagsbarnet.  Fødselsdagen afholdes i forbindelse med frokosten. Vi synger fødselsdagssang og råber hurra.

Vi opfordrer til, at I som forældre hjælper jeres barn til et sundt valg f.eks. sunde boller, frugt eller en varm ret - tal med personalet først. Hvis I vælger at medbringe en varm ret, har vi brug for at I, som forældre deltager til det praktiske. Et sundt valg, kan også være et sjovt valg f.eks. frugt på spyd, en paraply i bananen osv. 

Der er masser af inspiration at hente på nettet, eksempelvis: http://altomkost.dk/